En scanner i din hule hånd!

Det giver mange fordele at lave sine håndskrevne noter om til digitale filer – for eksempel kan du læse og dele dem når som helst og hvor som helst. 

Dog skal du bruge det rigtige værktøj, så du kan lave tydelige scanninger … Og sammenlignet med at scanne dokumenter med kameraet på din smartphone er SCRIBZEE-appen langt overlegen.

Kameraet på din smartphone: ikke verdens bedste idé

Hvis du allerede har prøvet at tage billeder af dine håndskrevne noter med kameraet på din smartphone, så ved du, at det ikke er særlig let, og at resultatet ikke er særlig overbevisende! Det kræver, at du holder din smartphone op over papiret, så du får det hele med, samtidig med at du holder den så stille som muligt for at undgå, at dine noter bliver slørede og ulæselige. Bagefter er du nødt til at beskære billedet for at fjerne den kant af bordet, som fik sneget sig med i optagelsen. Og når du har gemt billedet i fotomappen på din smartphone, er du nødt til at bladre dig gennem et utal af andre billeder for at finde det igen … I sidste ende har du spildt en hel masse tid på noget, der skulle have været tidsbesparende.

Perfekte og brugervenlige scanninger med SCRIBZEE®

Med SCRIBZEE® kan du vinke farvel til begrænsninger og scanninger af ringe kvalitet. Ved hjælp af de markører, der sidder i de fire hjørner af papiret i alle Oxfords produkter, registrerer appen automatisk det tekstområde, der skal behandles, og scanner kun dette område! Du behøver ikke tænke på, om der er lys nok – blitzen på din smartphone tændes, så snart scanningen begynder. Hvad perspektivet angår, så tilpasses det straks, hvilket betyder, at du slipper for at vride kroppen i umulige stillinger i jagten på det perfekte resultat. Alle dine scanninger kan arkiveres efter emne: franskundervisning, mandagsmøde osv. Så kan du finde dem igen på et øjeblik ved ganske enkelt at åbne din app. Og endelig betyder appensavancerede funktioner, at du kan oprette en enkelt fil med flere scannede sider, invertere eller slette noter og tilføje andre billeder … Og husk, at du straks kan dele dem på de sociale medier eller via e-mail eller sms.

SCRIBZEE®: 1 – smartphonekamera: 0