Derfor skal du gemme dine notesbøger

Dine notesbøger er ikke kun et godt arbejdsredskab, de kan også blive guld værd på et senere tidspunkt. Så behold dem, selv om du har skrevet på alle siderne. De vil altid være en skattekiste, du kan vende tilbage til igen. Her er i hvert fald 3 gode grunde.

  1. Måske er timingen bedre om 2 år?

Succes med projekter, med virksomheder og med produkter er stort set altid en kombination af 4 faktorer:

  • Den grundlæggende idé
  • Personerne bag (deres vilje, talent og indsats)
  • Timing
  • Tilfældigheder

Selv den bedste idé kan dø, hvis blot en af de andre faktorer ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Så det kan sagtens være, at du har gode men glemte idéer i dine gamle notesbøger, som du måske er klar til at sætte i søen på et senere tidspunkt. Eller idéer, som tiden er moden til. Hvis du om 10 år bladrer 25 notesbøger igennem, er det ikke usandsynligt, at du ser en idé eller blot en løsrevet tanke, som kan sætte noget nyt i gang nu.

  1. Vidnesbyrd om dine tanker, minder om dine sejre

I 1998 udgav den australske filminstruktør Baz Luhrmann et musikalbum, der blandt andet indeholdt mesterværket og det globale no. 1 hit ”Everybody’s Free To Wear Sunscreen”. Nummeret, som absolut tåler et genhør, er en indsigtsfuld liste af råd om ting og tanker, vi alle sammen kender til: https://www.youtube.com/watch?v=sTJ7AzBIJoI.

Blandt andet rammer han hovedet på sømmet med rådet: ”Keep your old love letters, throw away your bank statements”. De fleste kender nok det, at man pligtskyldigt gemmer udskrifter, fordi ”det kunne jo være”? Mens man skal være lidt op i årene for at vide, at man en skønne dag ville give sin højre arm for at kunne læse breve fra kærester, som man næsten havde glemt.

På samme måde er det med dine gamle notesbøger. De vil være et vidnesbyrd over tanker, du har tænkt, projekter du har arbejdet med, problemer du har løst, succes’er, du har skabt. De er dejlige minder, som du vil skønne på i fremtiden. Og hvem ved, måske vil du en dag skrive dine erindringer?

  1. Forstå dig selv i bakspejlet

En af Søren Kierkegaards mest citerede sætninger lyder ”Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns”. Og mange har også erkendt, at de først forstår sig selv, når de kigger tilbage. Så dine gamle notesbøger vil måske kunne fortælle dig et mønster eller en udvikling, som du ikke er opmærksom på, imens den foregår. Du får et enestående indblik i dig selv som menneske og erhvervs-person. ”Vis mig dine noter, og jeg skal sige dig, hvem du er”.

Gode notesbøger lever længere

Det er med notesbøger som med alt andet; god kvalitet holder længere. For der ER forskel på notesbøger. Fra inderst til yderst:

  • Godt papir er refleksfrit, så du ikke bliver træt i øjnene af at skrive på det
  • Farven skal have den rigtige hvidhed, for at sikre en god kontrast
  • Linjer, terner, margener etc. skal være i en perfekt afstemt farve, så de inviterer til at blive brugt uden at dominere
  • Bindet skal være tykt og tilstrækkelig stift til at beskytte papirerne inden i
  • Kvaliteten skal kunne føles, så man får LYST til at bruge notesbogen, og LYST til at gemme den.

Vælger du notesbøger fra Oxford, giver det næsten sig selv, at du vil gemme dem. De er skabt til det. Og det vil du takke dig selv for en dag. For du skriver dig skarpere gennem livet.

Oxford klassikere: