Hvad er godt notat-papir, og hvad er forskellen?

Mennesket har brugt papir i 5000 år. Først i Ægypten hvor man brugte strimler fra papyrus planten, og de seneste 700 år i Europa, hvor vi i starten fremstillede papir af hør og bomuld. 

I Danmark bruger vi i dag ca. 200 kg pap og papir pr. indbygger, og heldigvis genbruger vi over 80%.

Der er god grund til, at vi har holdt fast i papir gennem hundreder af år. For papir er et fantastisk medie, når man skal undfange tanker og idéer, og når man skal formidle budskaber. Men der er forskel på papir, og du har grund til at være lidt bevidst om forskellen, når du vælger et af dine vigtigste arbejdsredskaber. For godt notat-papir giver dig flere fordele:

  • Du kan skrive længere tid, uden at blive træt
  • Du skriver pænere (så du senere kan læse, hvad du har skrevet)
  • Du har større tendens til at gemme dine notater
  • Du oplever glæden ved kvalitet

Så hvad kendetegner egentlig det gode notat-papir?

  • Papiret skal have den korrekt afstemte hvidhed. Også hvis du foretrækker genbrugspapir, skal du gå efter den korrekte hvidhed. Det giver stor kontrast, så du har lettere ved at læse dine noter.
  • Hjælpemønsteret (f.eks. linjer, kvadrater eller prikker) skal være tydeligt, uden at stå i vejen for dine egne noter. Det skal være en hjælp men ingen spændetrøje. Vælger du f.eks. Oxford papir, har du en sikkerhed for, at hjælpemønsterets farve og tykkelse er optimalt balanceret – baseret på omhyggelige studier.
  • Overfladen skal være glat med den rigtige modstand. Så din pen eller blyant glider let og afsætter farve uden besvær. Du mærker med det samme, om det er kvalitetspapir.
  • Overfladen skal være uden genskin, det vil sige, at du ikke behøver at bekymre dig om, hvor lyset kommer fra. Det vil ikke genere dine øjne.
  • Papiret skal være lige præcis så kraftigt, at der ikke er gennemskrivning. Det er mere end en detalje; hvis dit papir inviterer til, at du kan skrive på begge sider af det, får du faktisk dobbelt så meget for pengene.

Der er mange notesblokke og notesbøger at vælge mellem. Men det kan betale sig at bruge et minut ekstra på at vælge rigtigt, næste gang du køber ind til din virksomhed.

Vælger du inden for Oxfords store sortiment til professionelle, er du sikker på, at du ikke blot får lækre og praktiske omslag. Du får altid papir af høj kvalitet, som giver dig god skrivekomfort, så du skriver dig skarpere …