Tips til en stressfri studentereksamen !

Nu er du nået så langt – og i år skal du op til studentereksamen. Det er et vendepunkt i din uddannelse, hvorefter du skal træffe vigtige beslutninger for din fremtid. 

Før du starter på den videregående uddannelse, du har valgt, bør du vide, hvordan du organiserer dig, så du kan bestå denne afgørende eksamen.

Lige siden din første dag i gymnasiet har dine lærere givet dig gode råd om, hvordan du organiserer din undervisning og dit arbejde. Derfor giver det ingen mening at gentage til hudløshed, hvor vigtigt det er, at du koncentrerer dig i timerne, tager noter, understreger nøgleord og skriver hjælpeark, når du kommer hjem.

I stedet har vi valgt at give dig 10 meget praktiske tips, som hjælper dig med at yde dit bedste i år:

  • Vælg den type notesbog, der passer bedst til faget. Brug en plastlomme eller et ringbind, hvis du har mange fotokopier. Hvis du skal skrive mange opgaver, er det bedre med en notesbog.
  • Lyt til dine biorytmer. På hverdage er selvfølgelig du nødt til at tage dig sammen og passe din undervisning, men i weekenden skal du lytte til det, din krop fortæller dig. Det bedste tidspunkt at arbejde på er det tidspunkt, hvor du er mest frisk på opgaven – uanset om det er klokken seks om morgenen, midt på dagen eller midt om natten.
  • Skriv dato og sidetal på arkene i dine ringbind. Det lyder måske indlysende, men når du bruger dem hele tiden, risikerer de at gå i stykker eller blive væk. I første semester er det måske ikke noget problem at sætte dem ind igen i den rigtige rækkefølge, men hvad sker der sidst på skoleåret?
  • Det er vigtigt, at du udarbejder en tidsplan for dit arbejde, og at du sørger for at overholde den. Men pas på, at du ikke løber sur i det og dermed mister motivationen. Hvis du har besluttet dig for at repetere fra 8 til 10, men bare ikke kan samle tankerne, så opgiv det. Udsæt opgaven til et andet tidspunkt på dagen, hvor der er større sandsynlighed for, at du kan koncentrere dig. Men sørg for at overholde det nye tidspunkt!
  • Giv dig selv en belønning for veludført arbejde. For eksempel, hvis det lykkes dig at blive færdig med dine matematikopgaver inden klokken 19, eller når du er færdig med halvdelen af ugens hjælpeark. Hold en pause, og se et afsnit af en tv-serie, spis en is, brug en halv time på at spille et spil … det er ligegyldigt, bare du finder motivationen frem igen!
  • Du skal ikke opgive halvvejs igennem en opgave og love dig selv, at du gør den færdig senere. For helt ærligt, så kommer du jo nok til at udskyde den i det uendelige. En god opgave er en færdig opgave.
  • Sørg for med jævne mellemrum at scanne dine noter med SCRIBZEE®-appen, så du altid har dem med dig og kan gennemgå dem når som helst – selv umiddelbart inden eksamen, hvis det kan give dig ro i sindet.
  • Koncentrer dig om den forhåndenværende opgave, og lad dig ikke distrahere af beskeder på din telefon eller på de sociale medier.
  • Har du et spørgsmål til undervisningen? Har du problemer med at løse en matematikopgave? Brug en flytbar note til at markere de sider i din notesbog, som du har problemer med, så du ikke glemmer at gå tilbage til dem.
  • Brug forskellige farver til at skelne mellem de forskellige fag, indhold (begreber, lektioner osv.) og semestre, eller hvad der nu giver mest mening for dig, når du laver dine hjælpeark. Det gør det meget nemmere at repetere stoffet i slutningen af året.

Når du har indarbejdet alle de rigtige vaner, bliver din studentereksamen en smal sag!