Smutveje til et lettere studieliv

I følge Danmarks Statistik er der pr. 01-10-2017 over 1.2 millioner studerende på danske uddannelsesinstitutioner – er du en af dem?

Så kan du helt sikkert få gavn af vores nedenstående studieråd. Studierådene har vi alle fået fra enten nuværende eller tidligere studerende, som netop ved, hvad der rører sig og hvad der skal til, for at gøre livet bare et tak lettere som studerende.

Mange af de udfrodringer du sikkert støder på som studerende, indebærer manglende tid, manglende prioritering eller manglende erfaring. Og det er du bestemt ikke ene om!

Smarte noter
En måde at strukturere din tid smart på er, ved at tage smarte noter. Skriv i hånden! På den måde husker du dine noter bedre. Vores tillægsråd til jer er, sørg for at få organiseret og arkiveret dine håndskrevne noter – gerne digitalt så de er let tilgængelige overalt og delbare. En mulig løsning er SCRIBZEE, som er en gratis app, der netop muliggør alt dette. Læs meget mere om SCRIBZEE her: http://blog.my-oxford.com/dk/
Ved at scanne og gemme dine noter, muliggør du også, at du på et senere tidspunkt – måske om mange år – kan vende tilbage til dine noter. Og de indeholder helt sikkert en række guldkorn, som du måske ellers vil have svært ved at finde igen i dine mange notesbøger – hvis du overhovedet har gemt dem til den tid.

Fjern distraktionerne
Tag på café, biblioteket, læsesale eller lignende og studer. På den måde føler du mere, at du får noget konstruktivt og produktivt ud af dagen, end hvis du har siddet i egen sofa derhjemme. Du undgår alt for mange overspringshandlinger og så bliver din stue også dit afslapningssted, uden du skal have dårlig samvittighed over at slå benene lidt op.

Tag det ikke personligt
Du har været til en eksamen, som ikke gik helt som forventet. Og derfor slår du dig selv i hovedet over ikke at ligne dine medstuderende, som allerede har et gennemsnit på langt over 12. Er du overhovedet egnet til at læse det du gør, når du ikke kan præstere til topkarakter? Ja, ja og JA! Husk på at selv drømmestudiet kan have øv-dage, og at en eksamination IKKE er en personlig vurdering af dig som menenske. Du er derfor ikke et dårligere eller mere uvidende menneske, end du var inden eksamen. Øvelse gør mester – men man kan simpelthen ikke mestre alt her i livet!

Netværkets multi-funktioner
Du har sikkert allerede fået det at vide mange gange – prioriter networking! Det kan være en svær balancegang at junglere mellem eksamenslæsning og socialicering, og at prioriterer hvad der vægter højest. Men både i forhold til studiejob og livet efter studiet gælder det, at både karakter, erfaring OG netværk spiller en væsentlig rolle. Fakta er, at de fleste får studiejob, studiebolig og job efter endt studie igennem netværk. Ved at skabe nye relationer muliggør du også at blive inspireret og klog på områder, som du slet ikke vidste interessserede dig. Læs noget af dit studie i udlandet, skab relationer til dine medstuderende og kollegaer, deltag i faglige møder eller aktiviteter inden for dit interesse- og kompetencefelt. Mange studerende kan også føle sig enormt ensomme, hvorfor dit netværk også er utrolig vigtigt i forhold til det personlige aspekt.

Tak for jeres gode råd – fra jer til jer.