Hvor ofte bør du scanne dine håndskrevne noter?

Det, vi kan lide ved SCRIBZEE®-appen, er, at den giver os mulighed for at være lige så spontane, som vi har lyst til, mens vi tager noter, samtidig med at vi kan tilgå vores digitaliserede indhold hvor som helst og når som helst.  Det er en totrinsproces: 1/ Du skriver noter. 2/ Du scanner dem.

Derfor er spørgsmålet: Hvornår er det bedste tidspunkt at scanne sine noter? Så snart du er færdig med at tage noter eller på et andet tidspunkt? Findes der en ideel hyppighed?

For at få svar på disse spørgsmål kan vi sammenligne fordele og ulemper ved hver metode.

Scanning på stedet efter hver notetagning

Med andre ord, så scanner du dine håndskrevne noter med SCRIBZEE®-appen på din mobiltelefon, umiddelbart før du forlader møde- eller klasselokalet.

Hurtig gevinst nr. 1: For at dine noter skal være brugbare senere, skal de kunne læses og forstås af den ‘fremtidige dig’. Derfor skal du straks gennemlæse dem, udbedre eventuelle mangler og hurtigt genskrive det, som du måske blot har skitseret eller kradset ned. Hvis du bruger et øjeblik eller to på at tydeliggøre din noter, mens du har dem i frisk erindring, bliver det lettere for dig at huske indholdet, og du bliver mere effektiv.

Hurtig gevinst nr. 2: Du kommer ind i vanen med at skrive og scanne. Det gode ved en vane er, at du slipper for at tænke over det – så har du en ting mindre, som din hjerne skal huske. Når først det er en vane, glemmer du det ikke.

Hurtig gevinst nr. 3: Du kan straks dele indholdet af din notesbog med kolleger eller klassekammerater ved hjælp af SCRIBZEEs delefunktion.

Ulempe: Hvis du har flere møder eller lektioner lige efter hinanden, synes du måske ikke, at du kan afse et minut eller to til at scanne de noter, du netop har taget*.

Scanning af alle noter på én gang

Du vælger et belejligt tidspunkt til at scanne alle de noter, du har taget i løbet af et givet tidsrum, ved hjælp af din mobiltelefon og SCRIBZEE®.

Hurtig gevinst nr. 1: Du kan gennemgå dine noter efter en god nats søvn, før du scanner dem. Det giver dig muligheden for at uddybe, udbedre mangler og vælge det, der virkelig er værd at scanne.

Hurtig gevinst nr. 2: Det kan være ganske afslappende at sidde i fred og ro og scanne side efter side i dine noter – ligesom som andre gøremål, der ikke kræver den store koncentration. Især da de billeder, som du scanner med SCRIBZEE®, er af fremragende kvalitet lige fra starten – de kræver ingen finjustering.

Hurtig gevinst nr. 3: Du får det samlede billede af alt, hvad der er sket siden sidste scanning, hvilket er en god lejlighed til at træde et skridt tilbage og evaluere, hvordan det går.

Ulempe: Det kan blive en smule vanskeligt for dig at genlæse dine noter eller sætte dem i ind i den rigtige sammenhæng. Nogle er tilbøjelige til at udskyde opgaven i det uendelige, fordi de finder det kedsommeligt at scanne side efter side.

Hvor ofte bør du scanne dine noter, hvis du samler til bunke?

Hvis der går for lang tid mellem, at du scanner dine noter med SCRIBZEE®, kan mængden af sider, der skal scannes, gøre det til en langtrukken affære. Vi er tilbøjelige til at udsætte de ting til senere, som vi finder for tidskrævende. Men hvis du bliver ved med at udskyde det, står du pludselig med en del af informationerne på papir, mens resten allerede er scannet ind i din Oxford-cloud, og det kunne godt gå hen og blive forvirrende!

Derfor anbefaler jeg, at der aldrig må gå mere end to uger mellem scanninger, hvis du vælger denne metode.

Kort sagt, så handler det om at vælge den metode, der sikrer dig den bedste kvalitet noter (hvornår skal jeg helst gennemlæse mine noter – umiddelbart efter, at jeg har taget dem, eller senere?) uden at føle, at du bruger for meget tid (straks, så det er overstået? Eller hver søndag aften klokken 19?)

*Nu kunne vi jo påpege, at hvis du har tid til en kop kaffe, så har du tid til at scanne …