Få en god start på uni!

Hvis du lige er begyndt på uni, kan jeg godt love dig, at alting bliver anderledes nu! 

Du har været vant til en masse vejledning i skolen, men fra nu af skal du finde dig til rette med din nyfundne uafhængighed og, vigtigst af alt, langt større mængder information. Nøglen til succes er at tillægge sig nogle gode arbejds- og organisationsvaner helt fra begyndelsen.

  • Undgå at komme bagud

Det ser måske let ud, men undertiden kan det godt kræve en indsats at gå til forelæsning, når man er studerende. Med fremskridt inden for digital teknologi er mange forelæsninger nu tilgængelige online, og det kan være svært at overtale sig selv til at stige ud af sengen. Men intet kan erstatte opmærksom lytning og notetagning. Så lyt til et godt råd: Husk at stille vækkeuret!

  • Planlæg din repetition

Lige fra starten af året kommer du i gennemsnit til at have en otte timers arbejdsdag. Det omfatter ikke kun undervisningstid, men også den tid, du bruger på at arbejde på egen hånd. Det er vigtigt, at du sørger for at holde fast i dine rutiner, så sæt tid af til repetition i din kalender: vejledning, biblioteket, i små grupper på to eller tre. Repetition sammen med andre studerende er en god måde at komme til bunds i de begreber, som godt kan være lidt uklare. Med SCRIBZEE kan du gøre dit gruppearbejde endnu mere effektivt ved at dele dine overvejelser med dine venner via e-mail eller på de sociale netværk.

  • Spring ikke nogen emner over

Glem alt om inddele de forskellige emner efter vigtighed! Det er en usikker satsning at fokusere dit arbejde omkring de emner, der har den højeste koefficient. Arbejd med alle dine emner, spring ikke nogen over: Det er den bedste måde at opnå de værdifulde ekstra karakterer, som måske kan vise sig nyttige ved årets slutning.

  • Brug mange forskellige kilder

Forelæsninger på universitetet er spækket med information, og der er meget, du skal kapere. Det kan indimellem være svært at notere alt og huske det hele. Den bedste taktisk er at gøre dine forelæsninger komplette ved at læse bøger, der er skrevet af specialister, eller andre studerendes afhandlinger, som du kan finde på universitetets bibliotek – eller endda ved at se film, hvis du ved, at de er historisk korrekte.

  • Skriv noter i hånden for at styrke udenadslæren

Hvis du vil opnå de bedste resultater, er der ikke noget, der slår regelmæssig deltagelse ved forelæsninger, hvor du tager noter i en notesbog. Husk på, at du husker mere af det, du har hørt, hvis du skriver det ned. Notetagning spiller en aktiv rolle i udenadslære og analyse af koncepter og begreber. Skriv klart og læseligt, så du ikke skal bruge tid på at tyde dine kragetæer senere. Hvis du springer linjer over og laver en margen, har du plads til at fylde mere på dine noter senere. Og endelig kan du opfinde dine egne forkortelser og på den måde spare tid.

  • Arbejd med dine svagheder

Når du er kommet så langt som til universitetet, må det formodes, at du mestrer visse færdigheder såsom at opsummere, håndtere abstrakte koncepter og organisere dine idéer. I praksis viser det sig dog, at nogle studerende bøvler lidt med én eller flere af disse færdigheder. Men disse færdigheder er grundlæggende for dine studier, så du må ikke betænke dig på at abonnere på nyhedsbreve, melde dig til et skrivekursus eller lave grammatik- og bøjningsøvelser (de findes online i massevis).

  • Spørg!

Tøv ikke med at henvende dig til din underviser efter en forelæsning, hvis der er et koncept, du ikke har forstået, eller hvis du har brug for anbefalinger til yderligere læsestof om et bestemt område. Husk, at universitetsbiblioteket er det perfekte sted, både til repetition og til fremskaffelse af dokumentation.

  • Hold styr på dit skema

På universitetet, i modsætning til i gymnasiet,kan dit skemaændres med jævne mellemrum i løbet af året. Noter dit skema omhyggeligt, og opdater det efter behov. Sæt også tid af hver uge til personlig repetition. Din dagbog kan være din nærmeste allierede, når det gælder tidsstyring.

  • Når dagens forelæsninger er slut, så sæt dem i system!

Nå du kommer hjem igen, så tag dine noter frem, og lav snydesedler, hvor du kun samler den væsentligste information, datoer, navne og begreber, du skal huske. Skab dine egne farvekoder, og gå amok med overstregningstusserne. Arkiver så noterne fra dine forelæsninger hver dag, så du ikke blander dem sammen eller gør dem væk. Her er en notesbog igen den bedste måde at samle og organisere tingene. Men du kan også scanne dem og arkivere dem i din SCRIBZEE-app, bare for en sikkerheds skyld!

  • Slap af

Det meste af din tid vil ganske vist være optaget af studierne, men det er også vigtigt at vide, hvornår det er tid til at holde en pause. Sørg for at komme ud og koble af flere gange om ugen – se en film, dyrk noget motion, lav frivilligt arbejde, gå en tur …

  • Tag brodden af repetitionen

Gennemgå dagens noter hver aften og så igen før næste forelæsning. Hvis du har scannet dine noter med SCRIBZEE på din telefon eller din tablet, kan du bruge din transporttid til og fra uni til at gennemgå dem. På den måde er store dele af din udenadslære allerede på plads, når det bliver eksamenstid, og du slipper for at terpe hele natten.

Held og lykke!